ornbjergmolleØrnbjerg Mølle ligger i Mols Bjerge Nationalpark omgivet af skov. Den får vand fra Ulstrup å, og er en af de få bevarede vandmøller på Djursland. Møllen ejes af staten (2009) og fungerer i dag som museumsmølle.

Der har været mølle på Ørnbjerg siden 1500 tallet, og stedet emmer af historie. Den nuværende bygning er fra 1833 og har været aktiv kornmølle indtil slutningen af halvtredserne.

I 1970 blev den gamle mølle restaureret for private midler, og mølleværket var herefter igen funktionsdygtigt i en årrække. I dag arbejder Ørnbjerg Møllelaug sammen med Skov og Naturstyrelsen på at sikre den fremtidige restaurering og drift af møllen.

Der er mulighed for at overnatte i det smukke område ved siden af møllen og den rislende bæk på en primitiv teltplads, som Fussingø Skovdistrikt har anlagt. Vejen til møllen er godt skjult mellem træerne. Fra landevejen mellem Feldballe og Ebeltoft er indkørslen markeret med et lille håndmalet skilt.

Se mere om møllens historie og fremtid i menuen -

 
MØLLELAUGET FEJREDE SIN 5-ÅRS FØDSELSDAG!   I 2009 blev Ørnbjerg Møllelaug dannet og søndag d. 1. juni... Læs mere…
  MØLLEHJULET ROTERER IGEN!   Efter en del problemer med akslen har møllefolket søgt gode råd og fået... Læs mere…